Region Midtjylland har ikke råd til at løse tvangsproblemet i psykiatrien

Der skal iværksættes projekter for over 100 millioner kroner for at nedbringe tvangen på alle regionens afdelinger. Det skønner formanden for psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland, Jacob Isøe Klærke (SF).

Personalet er den vigtigste ressource i psykiatribehandlingen, mener Jacob Isøe Klærke (Foto: Region Midtjylland).

Af Nicolai Niebuhr Nielsen

Region Midtjylland er den region i landet, der bruger mest tvang i psykiatrien, faktisk næsten dobbelt så meget som nogle af de andre regioner. Det vil regionsrådsmedlem for SF, Jacob Isøe Klærke, gerne gøre noget ved, og han vurderer, at der skal over 100 millioner kroner til for at løse problemet på alle regionens afdelinger.

Men som det ser ud nu, så kan politikerne lede længe efter så stort et beløb.

”Vi har ikke 100 millioner i regionskassen, og det vil også være rigtig svært at finde dem på hospitalerne. Så vi vil gerne have flere penge fra staten, og så er det vores opgave i regionsrådet at prioritere en stor del af de ekstra midler til psykiatrien”, siger Jacob Isøe Klærke.

”Vi skal have reduceret tvangen på alle måder. Noget af det, man ved virker, er, at der er tid til samvær mellem personalet og patienterne. På P4, en af afdelingerne på Psykiatrisk Hospital i Risskov, har der kørt nogle satspuljeprojekter, hvor man har ansat noget mere personale, for eksempel en fysioterapeut, der sørgede for aktiviteter i løbet af dagen”, siger Jacob Isøe Klærke.

Projektet i Risskov kostede 4,5 millioner, og her lykkedes det at halvere brugen af tvang.

”Så vi ved nogle af de ting, der skal til, men det er desværre også nogle af de ting, der koster rigtig mange penge”, siger Jacob Isøe Klærke.

Hvis lignende projekter skulle udføres på samtlige af regionens afdelinger, vil prisen løbe op over 100 millioner kroner. Regionsrådet i Region Midtjylland har aftalt at løfte psykiatrien med 25 millioner i 2018, altså et godt stykke fra Jacob Isøe Klærkes ønske.

Han insisterer dog på, at det er et skridt i den rigtige retning.

”Jeg tror, at det kommer til at gøre en forskel, men det er ikke det, der ændrer alt. Der er cirka 12-13 millioner, der går til øget personale, og vi har fordelt pengene til de steder, hvor man bruger mest tvang, hvor personalet er mest presset, hvor de ansatte bliver udsat for trusler, chikane eller vold fra patienterne, hvor belægningen højest, og hvor normeringerne er lavest”, siger Jacob Isøe Klærke.

 (2472 tegn)

Markant flere overnatter på vandrerhjem

Der er sket en markant stigning i overnatninger på vandrerhjem de seneste par år. Det er især de udenlandske turister, der har fået øjnene op for hotellernes mere økonomiske lillebror.

Siden 2015 er antallet af overnatninger på landets vandrerhjem steget med 28,5 procent (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix).

Af Nicolai Niebuhr Nielsen

Det går rigtig godt for vandrerhjemmene i de her år. I 2017 kunne de danske vandrerhjem i alt registrere to millioner overnatninger, fremgår det af de senest offentliggjorte overnatningstal fra Danmarks Statistik. Det er næsten en halv million mere end i 2015.

Danskerne benytter selv i højere grad de billige overnatningssteder, men det er især udlændinge, der står for fremgangen. I vandrerhjemmenes brancheorganisation kan man nikke genkendende til den positive tendens, og her tilskriver man vandrerhjemmene selv en del af æren.

“Vores vandrerhjem i Danmark er blevet endnu dygtigere. Man kan se deres ratings stiger, efterspørgslen stiger, så deres produkt har også udviklet sig positivt over de senere år”, siger Poul Mouritsen, bestyrelsesformand i Danhostel.

Han peger også på, at vandrerhjemmenes har fået et bedre brand.

”Det image, der måske var på vandrerhjemmene, om køjesenge og sure sokker, det er nok ved at forsvinde. Folk har fundet ud af, at det er et ret attraktivt tilbud, der er prismæssigt fordelagtigt”, siger Poul Mouritsen.

Hovedstaden hitter

Region Hovedstaden står for 83 procent af de udenlandske overnatninger, så det er altså især København, som turisterne søger imod. Sebastian Zenker, forsker i turisme og branding af byer ved Copenhagen Business School, peger på, at København er blevet mere tilgængeligt for eksempelvis studerende.

“Det er ret dyrt at være på ferie i Danmark og København i forhold til andre steder som for eksempel Berlin. Men lavprisflyselskabernes øgede antal ruter til København og billigere billetter tiltrækker et nyt segment, som benytter sig af vandrerhjemmene som et billigt alternativ til hotellerne”, siger Sebastian Zenker.

Over de seneste tre år er antallet af udenlandske overnatninger på vandrerhjemmene steget med 56 procent (Tal fra Danmarks Statistik).

(Tegn: 2184)

Mine forventninger

Nicolai Niebuhr Nielsen, 20 år.

Bor i Spentrup 10 kilometer nord for Randers. Arbejder som tjener på en kinesisk restuarant, spiller lidt fodbold, har det ellers bare fedt.

Jeg forventer at lære en masse nye ting, som jeg får mulighed for at prøve af. Jeg tror det bliver udfordrende, men sjovt.

Jeg har prøvet at få læst alle de der bøger, jeg er ikke helt færdig, men jeg tror, jeg når det inden studiestart. Så det er den måde, jeg har forberedt mig på. Læst de ting, I har bedt mig om.

I gruppearbejde kan jeg bidrage med godt humør, gode idéer, nogenlunde overblik og ærlig feedback/kritik, når det er nødvendigt. Hvis jeg føler, at gruppen ikke kommer nogen vegne, så kan jeg lige sige, hvad det næste, vi skal kigge på, er.

Mine ambitioner for forløbet er at få så meget ud af det som muligt inden for rimelighedens grænser. Jeg har brugt min ferie på at læse pensum, og når jeg arbejder med tingene på skolen eller derhjemme, så er mit mål at blive bedre. Men jeg har også andre ting at lave, så hvis jeg ikke lige får læst, så er det sådan, det er, så må jeg samle op senere. Hvis jeg er presset af en deadline, og mit produkt ikke bliver helt som ønsket, så er det bare ærgerligt, og så må jeg se, om jeg kan gøre det bedre næste gang. Det er min indstilling. Jeg magter ikke det der stress. Så jeg vil sige, jeg ligger på en 9/10 på ambition. Jeg går her, fordi det er det, jeg vil, men JM2 er ikke det eneste i livet.

Mine stærke sider er, at jeg er meget lærenem. Jeg er god til at huske, de ting vi lærer. Jeg er god til at formidle og har et godt sprog.

Mine svage sider er, at jeg ikke altid får fingeren ud i tide. Jeg skal blive bedre til at opsøge kilder, både generelt, men også i god tid i forhold til deadline. Derudover klarer jeg mig altid relativt dårligt i store akademiske opgaver, som for eksempel JiS. Jeg bestod og også lidt mere end det, men de opgaver bliver aldrig helt så gode som det, jeg ellers præsterer.

Jeg vil især gerne udvikle mig på det område med at være mere aggresov, som jeg har beskrevet lige ovenfor. Jeg skal smide de sidste hæmninger og så bare springe ud i det.

Det tror jeg kun kommer ved at være bevidst om det og så bare komme i gang, hvilket jeg regner med at få rig mulighed for i det her forløb.

 

Mand idømmes 50 dages betinget fængsel for at slå 17-årig

En 45-årig mand har fået en straf på 50 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste for at have slået en 17-årig mand i hovedet. Dommeren i retten i Randers måtte ekstraordinært gøre et vidne opmærksom på, hvilke konsekvenser det har at lyve i retten, fordi vidneforklaringerne var så modstridende. Den dømte har bedt om 14 dages betænkningstid til at vurdere, om han vil anke sagen til landsretten. 

Af Nicolai Niebuhr Nielsen

Den 45-årige nægter sig skyldig i at have slået den unge mand, men den 17-åriges og hans kammeraters vidneforklaringer samt beviser på, at han har knækket en tand, overbeviste retten om, at der var sket en forbrydelse.

Episoden skete i april i en lagerhal, som den dømte råder over. Udover sig selv havde han to unge mænd ansat til at hjælpe ham på lageret. Den ene af de to ansatte havde aftalt en handel med nogle diskotekslamper med den 17-årige og tre kammerater. Den 17-årige havde tidligere lånt nogle højtalere gratis til en fødselsdagsfest af den dømte, men da den dømte fandt ud af, at den 17-årige havde taget betaling for at dække omkostningerne til festen, blev han utilfreds og ville have 3000 kr. for udlånet.

Det fik han aldrig, så da de fire kammerater tog ud til lagerhallen for at handle, var det i håb og overbevisning om, at den dømte ikke var til stede. De blev taget imod af de to ansatte, og lamperne blev handlet uden problemer. Den 17-årige og hans kammerater sagde i retten. at efter pengene var overført, råbte den ansatte, som stod for handlen, om han ikke måtte kysse lamperne farvel, hvilket han nægter. Drengene mener, det var et signal til den dømte om at komme frem, og at han havde overhørt det hele, hvilket den dømte og hans ansatte nægter. Ifølge dem havde han stået i en lydtæt boks, så det var tilfældigt, at han opdagede dem.

Anklager og drengenes teori er altså, at det var et forsøg på at lokke drengene i baghold, og at så snart pengene var overført, så skulle den dømte komme frem og kræve yderligere penge for lån af højtalerne også.

Den dømte trådte i hvert fald ind i lokalet og spurgte drengene, om de havde de penge med, de skyldte. Det havde de ikke, så han bad dem om at forlade stedet. Den 17-årige og en af kammeraterne tog kassen med lamperne og gik, men det ville den dømte ikke tillade, selvom den 17-årige ifølge ham selv fortalte, der var betalt for dem. Men den dømte sagde i retten, at han ikke vidste, der var foretaget en handel, han var overbevist om, at de var ved at stjæle en af hans kasser. Han gik hen og tog fat i kassen, og de rykkede lidt frem og tilbage.

Og her kommer den helt store uenighed i sagen. Ifølge den dømte og hans ansatte stillede drengene kassen på gulvet og forlod lageret. Den dømte mener, det er muligt, at kassen kunne have ramt den 17-årige i hovedet, da de kæmpede om den, og det var derfor, han havde skader i ansigtet. Men ifølge den 17-årige og hans kammerat gav den dømte den 17-årige et knytnæveslag i hovedet, da han prøvede at fjerne den dømtes fingre fra kassen. Herefter slap de kassen og gik udenfor og ringede til politiet.

Der er altså fire vidner, den 17-årige og hans kammerat mod de to ansatte, som siger, de har set hele episoden, men har to diametralt modsatte forklaringer i retten. Det fik anklageren til at bede dommeren gøre det klart for den ansatte, som stod for handlen, at man risikerer fængselstraf, hvis man vidner falsk i retten. Den ansatte fastholdt dog, at der ikke var blevet slået.

(3.495 tegn)

 

Vinkelsætning:

Jeg vil gerne fortælle, at en 45-årig mand er blevet idømt 50 dages betinget fængsel i Randers byret for at have slået en 17-årig mand i hovedet i forbindelse med en lampehandel.

”Nu må min ulykkeskvote være brugt op”

Flemming Østergaard har været ude for lidt af hvert de sidste 20 år, hvor voldsomme arbejdsskader og bilulykker har sendt ham på hospitalet gang på gang. Men han er kommet tilbage hver gang og på trods af seriøse fysiske eftervirkninger, formår han stadig at holde et arbejde den dag i dag. 

Af Nicolai Niebuhr Nielsen

I dag er Flemming fastansat hos Vestas i et fleksjob. Han arbejder fire timer fire gange om ugen. Hvis det stod til ham, arbejdede han stadig lige så meget som før ulykkerne, men han er glad for, han kan bidrage så meget som muligt.

I 1996, da han var i midten af 20’erne, kom han til skade i forbindelse med sit arbejde på et lager. Han var ved at træde af sin egen stabler, da han blev påkørt bagfra af en kollega, hvilket førte til, at han brækkede anklen tre steder og fik åbent benbrud i begge sider af benet.

”Mit ben var revet op, det var det sgu ikke bygget til. Nerver og det hele hængte bare og slaskede.”

Efter lang tids sygemelding vendte han tilbage til sit fuldtidsarbejde. På grund af de alvorlige skader på nerverne i benet døjer han stadig med eftervirkningerne af ulykken i dag. ”Når efteråret rammer og vejret bliver fugtigere, hamrer og banker det der ben.”

Den 5. januar 2002 gik det galt igen. Han havde i mellemtiden fået nyt arbejde og været på natarbejde en fredag nat. Han havde lovet sine forældre at hjælpe med at flytte noget inventar lørdag morgen, så han aftalte med sin svoger, at når nu han havde været på natarbejde, kunne svogeren godt køre og så kunne han selv sidde og sove på passagersædet.

”Så gjorde jeg noget utroligt dumt. Jeg spændte ikke sikkerhedsselen.”

Klokken var 10 om formiddagen i Randers og solen var ved at stå op. Det havde sneet, så der lå sne i vejkanten. I siden af vejen holdt en stjålet bil, men den skarpe formiddagssol gjorde, at svogeren overså den parkerede bil.

”Han bankede lige op i røven af den der bil. Jeg sad jo og snorksov, så jeg nåede ikke at reagere. Bang. Så blev jeg slået bevidstløs.”

Flemming endte på sygehuset som traumetilfælde. Da han ankom, var han kommet til bevidsthed, og lægerne fandt frem til, at han havde drejet to led mellem de nedre ryghvirvler og slået noget skævt oppe i ryggen.

Efter ulykken fortsatte han med at arbejde fuldtid, men i årene efter sov han dårligt om natten, og når han endelig kom hjem fra arbejde, tilbragte han meget tid på sofaen. På det her tidspunkt var hans to små børn 3 og 6 år gamle, så det gik ham på, at han ikke havde mere energi, når han var hjemme.

Samtidig gik han og klagede over sin skulder, hvilket også var en følge af bilulykken.

”Jeg havde så ondt. Jeg var en kastebold mellem alverdens læger og speciallæger.”

Men de kunne aldrig finde ud af, hvad der var galt. Det endte med, han fik sprøjtet binyrebarkhormon ind i skulderen, det der kaldes en blokade, for at lindre smerten.

”Jeg var lykkelig. Men rent ud sagt var det som at pisse i bukserne. En uge efter, hvis der gik så længe, havde jeg lige så ondt igen.”

I 2007 skiftede han sin læge ud. Det første, den nye læge sagde til ham, var, at han skulle op på sygehuset og have scannet den skulder. Det viste sig, at hans ledbånd næsten var revet over, og inden for tre dage var han langt om længe opereret.

”Det havde jeg gået og sloges med i seks år. Folks smertetærskler er forskellige, men efter det med mit ben, ved jeg godt, hvad smerter er.”

Han går igen sygemeldt et stykke tid efter operationen, men vender derefter tilbage til sit fuldtidsarbejde. Men året efter rammer finanskrisen, og det koster ham jobbet. Hans arbejdsplads kørte i døgndrift, og han havde måttet melde ud, at han gerne ville undgå nattearbejde.

”Jeg sov ikke om natten, og når jeg kom hjem, fik jeg heller ikke sovet. Det gik jo i bund og grund ud over de nærmeste, hvilket jo er min kone og mine børn.”

Det var her, han kom til den konklusion, at det var bedst at få et fleksjob.

”Det er først der, jeg smider håndkædet i ringen. Jeg kan ikke holde til at arbejde 37 timer om ugen.”

Så efter at have ringet rundt fik han arrangeret, at han kunne komme i arbejdsprøvning hos Vestas. Efter et halvt år der på sygedagpenge, blev han ringet op på sin 40-årsfødselsdag i 2009. Han blev bevilget et fleksjob og fastansat hos Vestas.

”Det var den bedste fødselsdagsgave.”

Fredag den 26. august sidste år var han på vej hjem fra arbejde. Han kørte ude på motorvejen ved Randers, hvor der var vejarbejde ved Gudenåen, som lukkede det ene spor. Så han flettede ind og sank farten. Men da han kiggede i sit bakspejl, gik det op for ham, at det skulle til at gå helt galt. Bag ham kom en autocamper drønende. Han kunne se, den ikke ville nå at bremse, så for at undgå at blive ramt kørte han ud i nødsporet. Foran ham kørte en lille Citroën, som i stedet blev kastet rundt af autocamperen og over i Flemmings forskærm. Han var dog ikke værre ramt, end at han selv kunne stå ud af bilen. Efter at have snakket med politiet og fået nogle oplysninger til forsikringen tog han hjem med den overbevisning, at der ikke var sket ham noget. Han havde selvfølgelig været bange og fået sig et chok, så han fik sig lige en øl og en snak med konen for at bearbejde oplevelsen.

”Men lørdag begyndte jeg sateme at få ondt i maven, og søndag var det helt ad helvedes til.”

Så søndag aften kørte han sammen med sin kone til vagtlægen, som sendte ham videre på skadestuen. Han begyndte at gå derhen, men blev tilbudt at komme op i en seng af lægen, hvortil Flemming svarede:

”Jeg er gået her herop, så kan jeg sgu da også gå de fire skridt derover.”

Han overvejede slet ikke, at der kunne være noget galt. Han havde prøvet at gå i stykker udvendig, men at det også kunne gå galt indeni, havde han ikke tænkt over. Efter en scanning fandt de frem til, at han havde sprunget en udposning på tarmen. Han blev opereret samme nat, da det med tiden ville kunne have slået ham ihjel.

Tirsdagen efter kom han hjem fra sygehuset og skulle så tage den med ro i noget tid. Søndag samme uge havde de gæster derhjemme, og da de var taget hjem, ville han og hans kone i seng og sove. ”Men jeg kunne ikke få ro, jeg havde det ringere end ringe.”

Så han gik ind og lagde sig i stuen.

”Der var ingen grund til at holde hende vågen. Men gudskelov kom hun ind og kiggede på mig.”

Hun kunne mærke, at brystkassen og maven ikke havde samme temperatur. Så der blev ringet efter en ambulance, og det viste sig, at han havde tre blodpropper, som han skulle opereres for. Efter det var han igen sygemeldt i cirka et halvt år, hvorefter han lige så stille begyndte at arbejde igen. Han skulle lægge på, indtil han gerne skulle nå tilbage på samme niveau som før.

”Men det kunne jeg ikke holde til, jeg har brug for fri den der onsdag, så jeg lige kommer til hægterne.”

Latinerkvarterets bedste snitter

Latinerkvarterets bedste snitter

Aarhus’ ældste kvarter er kendt for dets smalle gader, caféliv og shoppingmuligheder. Men hvordan ligger områdets bagerier i hindbærsnitter? Her er en rangering af fire udvalgte steder.

Af Nicolai Niebuhr Nielsen

Hindbærsnitter. En klassiker inden for dansk bagværk, som alle bagere med respekt for sig selv har på menuen. To plader mørdej med hindbærmarmelade imellem og glasur på toppen. Så simpelt kan den beskrives, men alligevel har Latinerkvarterets bagermestre taget sig kunstnerisk frihed, så ingen af deres hindbærsnitter er ens. En hindbærsnitte skal se velindbydende ud og have et sammenspil mellem mørdej, marmelade og glasur, der giver lyst til en mere. Her er en guide til de bedste i Latinerkvarteret.

I anmeldelsen er der ikke taget højde for pris.

  1. Brombærsnitten fra Graven – 16 kr.

Nede i kælderen på Graven 24 finder man Nummer 24. En typisk hverdagsformiddag er gaden præget af gymnasieelever, der trasker tilbage efter et hurtigt frikvarter i byen og cyklister og fodgængere, der går til og fra gadens caféer og restauranter. Mange er dog også kommet for at besøge den lille hyggelige bagerbutik Nummer 24, hvor der kun bages med biodynamisk mel og økologiske råvarer.

Hos Nummer 24 kan man ikke få en hindbærsnitte. Man kan få en brombærsnitte. Man får en klassisk firkantet snitte, men med brombærmarmelade. Glasuren er lagt i hvide tynde linjer, der smyger sig på tværs af kagen fra det ene hjørne til det andet, toppet af med pulveriseret brombærkrymmel.

Dejen er bagt hårdere nogle steder end andre, hvilket sammen med brombærmarmeladen giver et mørkt udtryk. Kagen er dog smagsmæssigt en god oplevelse, hvor det eneste, man savner, er, at glasuren har lidt mere at skulle have sagt.

  1. Gedigen hindbærsnitte i Guldsmedgade – 25 kr.

På hjørnet af Guldsmedgade ligger det oprindelige bageri i Emmerys-kæden, og det har det gjort siden 1918. Her bager man 100 procent økologisk, så det er hindbærsnitten selvfølgelig også. Dejen er rustik, og kagen er dekoreret med tynde streger af lyserød glasur, som former et kvadratisk mønster diagonalt på kagen. Men glasuren er så tynd, at den ikke bidrager med noget smagsmæssigt og altså bare er til pynt. Hvis man nyder snitten i husets dertilhørende café, får man den serveret på en lille hvid porcelænstallerken med en hvid serviet til. Det tykke lag marmelade giver kagen en god og klassisk smag, som man ikke kan sætte en finger på.

  1. Mejlgades Mor Anna – 15 kr.

Mor Anna er et bageri i Mejlgade med dertilhørende deli og vinbutik. Her får du en helt klassisk hindbærsnitte med et jævnt lag hvid glasur og tørret hindbær som krymmel. Snitten ser ud og smager præcis, som den skal og med den billigste pris i testen, er den et oplagt valg, for man får noget for pengene. Den store mængde glasur samt krymlet er et kæmpe plus og bidrager i den grad til den fremragende smag

  1. La Cabras lækkerbisken – 20 kr.

I Graven finder man også den prisvindende kaffebar La Cabra.  Baristaerne kommer fra hele verden, for her vil de kun have de bedste. Men det gælder ikke kun, når det kommer til kaffen. For nede i kælderen har de deres eget bageri, hvor bageren Lasse Tronhjem huserer. Hans brød er blevet rost i udenlandske medier som Forbes, Vogue og The Guardian, og hans hindbærsnitte fortjener samme hyldest. Det er ikke den største på markedet. Men det er den pæneste. Den er rund, lys og har et dejligt rundt lag glasur på toppen, der dog ikke går helt ud til kanten. Det enkle udtryk er en fryd for øjet og spiller godt sammen med barens øvrige indretning, der er præget af stilrent dansk design. Kagen ligner ikke en klassisk hindbærsnitte, men dejen er sprød og marmeladen er kraftig, hvilket virkelig gør det til en snitte med streg under hindbær.

Lasse Tronhjem fra La Cabra siger: “Vores hindbærsnitte er bagt på en sprød smørbagt mørdej, hjemmelavet og næsten karamelliseret marmelade og toppet med en tyk hvid glasur.”

(3743 tegn)